Bliv voksenlærling
Hvis du er over 25 år gammel, er det stadig muligt at tage en erhvervsuddannelse. Indenfor TIBs fagområder er det blandt andet muligt at uddanne sig som tømrer, tækkemand, gulvlægger og ALU-tømrer.
Voksenelever bliver lønnet efter særlige regler, der er fastsat i den overenskomst der dækker arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan desuden få tilskud til at have en voksenelev i praktik.
Samme forløb som andre lærlinge
Som voksenelev skal du regne med at bruge lige så lang tid på uddannelsen som alle andre. I nogle tilfælde kan forløbet dog afkortes, hvis den tekniske skole vurderer, at du har en relevant forudgående erfaring. Altså hvis du har opnået den nødvendige faglige kunnen på anden vis.
Hvis du vil have detaljerede oplysninger om aflønning og vilkår for voksenlærlinge, så læs denne vejledning eller besøg denne side hos de kommunale Jobcentre.
Du kan få information om indholdet og målet med de forskellige uddannelser på:
Træfagenes Byggeuddannelser